The snakes prey!

Der var blevet død stille i området, så Maiko hørte tydeligt, da Keiran var vendt tilbage.
Hun åbnede langsomt øjnene, som var selv det smertefuldt. Langsomt rettede hun sig op, så hun trådte vande. Hun så hurtigt, at Keiran var tilbage, og vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Derfor faldt valget på at dykke under vandet, så han ikke ville se hende, hvilket vel i bund og grund var nyttesløst. Hun kunne jo ikke blive dernede, og han ville nok opdage hende alligevel. Desuden var hun nysgerrig over, hvorfor han forsvandt og kom tilbage igen. Han havde også set list disorienteret ud som han stod der, hvilket undrede hende endnu mere.
Maiko kunne alligevel ikke holde vejret, og lidt efter dukkede hendes hovede op over vandoverfladen bag et træ. Hun var for træt til at svømme mere, og desuden rystede hun af kulde. Vandet var egentlig ikke så koldt, men hun havde ligget stille i det for længe nu.
Derfor klamrede hun sig nu til træet, imens hun holdt øje med Keiran.

Keiran stod lidt og betragtede den orange rulle i hans hånd, mens en mærkelig følelseboblede op gennem hans krop. Han følte sig levende! Han følte sig frisk! Han følte sig fantastisk!
Uden at tænke videre over det lod han hovedet falde tilbage og fyldte luften med et øredøvende latter der dog pludselig stoppede, som var hans strube blevet skåret over.
Hans blik blev langsomt drejet mod Maiko. Han kunne høre hende.
"Troede allerede du ville være flygtet langt væk nu." Sagde han mens et smil gled henover hans læber.
Hans øjne var sorte. Tentoume betragtede hendes chakraspor lidt før han så direkte på hende.
"Men du havde måske ikke energi til det længere?"

Med et pludseligt spring prøvede han at lukke afstanden mellem dem, så han kunne stå lige foran hende.
"Men lige meget. Mindre ændring i planerne." Sagde han med et skævt smil og satte sig på hug ved hende. "Jeg lader dig leve, men tilgengæld springer du hjem til dine kammerater og siger ordret efter mig. Enhver der følger Keiran Possum Shakon vil blive returneret i en ligkiste.. nogle spørgsmål?" han betragtede hende intenst og morede sig gevaldigt. Hans nye kræfter havde bragt hans blod i kog og hans humør i top.

Maiko stirrede overrasket på ham, da han pludselig brød ud i latter. Var han blevet sindsyg?
Men hun blev endnu mere overrasket, da det næste han sagde var rettet mod hende selv. Hun svarede ham dog ikke før han var sprunget hen til hende.
Hun så op på ham med et trykket udtryk i ansigtet. Hvordan skulle hun kunne sige det, når hun kom hjem? Bare det at vende hjem var slemt nok, men hvis hun oven i købet gav hans besked videre.. Det kunne hun ikke.
"Jeg.. Kan ikke," svarede hun ham i et neutralt tonefald.
Måske burde hun have accepteret. Hun kunne jo bare vende hjem uden at gøre det, men hun ville ikke gå med på hans præmisser. Det var for lavt.
Maiko kunne til tider være meget ærekær, og spurgte man hende nu, ville hun sikkert sige, at hun foretrak den måde, det foregik på før han forduftede i en røgsky.

Keiran ignorerede faktummet om at hun nægtede og vendte sig blot for at gå sin vej.
"Bare lever den advarsel fra mig, ønsker ikke at blive tvunget til at kæmpe mod flere af din slags, men hvis i angriber mig lover jeg at i ikke skal slippe uskadte væk."
Med disse ord placerede Keiran rullen i lommen han normalt opbevarede ruller inden han sprang afsted med et voldsomt afsæt. Han gav hende ikke muligheden for at nægte igen. Hun skulle alligevel aflægge rapport og at tilføje han havde sagt dette ville ikke være det store problem. Tværtimod ville det være hendes pligt at videreføre den type besked direkte til Hokagen.
Hvis Keiran kendte den legendariske sannin godt nok, så ville han gå ud fra hun smadrede et bord eller en væg når hun modtog den besked, men forhåbentlig ville hun forstå og ikke blot lade sig provokere. Hun havde trodsalt et stort ansvar og han skadede ikke nogen der ikke var behov for... Næsten ikke.

Da han ignorerede hendes protest, fik hun mest af alt lyst til at spytte ham lige i ansigtet, men lod dog være. Først da han var forsvundet begyndte hun langsomt at bevæge sig væk fra området og hjem mod Konohagakure.

/out