The hunt has begun!

Den lårkorte kjole blev rettet til, mens håret blev samlet i en elegant hale i nakken. Masken blev lagt på bordet og en lille våbenrulle blev elegant skubbet op under kjolens kant, så den forsvandt fra omverdens syn.
Det var flere uger siden hun var taget afsted fra Iwa Gakure, men hendes opgave var langt fra afsluttet, tværtimod. At skaffe information om en mand, hvis tilholdssted ikke engang var velkendt, var ikke ligefrem nogen let løsning, men hendes seneste kilder havde bragt hende nærmere Konoha Gakure.
Man skulle have troet at folk ville bemærke en mand med blodrødt hår der bar et par røde solbriller, særligt når man tænkte på han bar Oto Gakures mærke. Eller gjorde han? De seneste information havde talt en en anden retning, men Ai turde ikke stole på dem. Ikke før hun vidste mere, og forhåbentlig gjorde hun det efter i aften.

Den sidste make up blev lagt inden hun rettede sig op og kastede et blik i spejlet. Perfekt.
Et selvsikkert smil gled over hendes læber, sådan her burde hun sagtens kunne få et par mænd til at fortælle hvad de vidste, om end hun så skulle stikke en kunai for struben af dem først.
Ai var kendt for sine voldsomme metoder, men også for sine gode resultater. Folk vidste altid mere når de enten prøvede at forføre eller frygtede for deres liv.

Uden videre afventelse trådte hun ud af døren til det lille værelse og kastede et blik ned af den mørke gang. Solen var for længst gået ned og de fleste i bygningen sov, men et andet sted i byen var der stadig fuld gang i en. Nattelivet i Otafuku var et af de bedste i Konoha Gakure.
Chakraen skød gennem hendes krop og det næste øjeblik var hun væk. (sådan ville det hvertfald se ud for det utrænede øje)

Han stoppede op udenfor en populær klub og kastede et blik på det lysende skilt over døren. Dette var hendes territorium. Hendes jagtområde. Skulle der skaffes informationer var det her hun tog til.
Med faste skridt gik hun nærmere klubben og trådte direkte forbi dørvagten, der sendte et par nedadrettede blikke efter hende da hun gik forbi.
The hunt has begun!

Eiji, Den Røde Ninja, var altid til at finde hvis man fulgte Konoha's smil og glæde. Dette sted var jo nærmest nattelivets hjerte af smir og hyggelige, samt skøre stunder, og som man nok havde ventet, var denne særprægede, krølhårede ninja også mødt op i det hersens selskab for at morer sig med hverandre.

Den Røde Ninja var definationen på liv og glade dage, men ikke destomindre havde han lige tabt en armlægningskonkurrence mod en almindelig civilist. Han tog det ikke så tungt, men måtte alligevel punge ud med kostbare mønter til en omgang xD

Fase et. Få et overblik!
Ai trådte roligt ind i lokalet og kastede et hurtigt blik rundt. Et sted hævet over andre steder? Hmm. Første mulighed var scenen, men der var allerede et band der spillede. Blikket gled derfor længere til højere på en hævet afdeling, hvor folk sad ved borde og snakkede, spillede kort og et par stykker holdt sågar en aflægningskonkurrence. Derfra burde hun havde et godt udsyn.
Med blikket rettet direkte mod sit mål trådte hun op af den lille trappe og direkte hen mod bordet med armlæggere, hvor en ny kamp lige havde sat igang. to store fyre i bar overkrop lod til at gå allout mod hinanden, mens en svagtbygget rødhåret mand måtte punge ud mod det noget større modstander.
Ai betragtede kort de to konkurrenende. Inden hun stak en albue i siden på en fyr med gråt hår der stod ved siden af hende.
"500 på manden til venstre vinder" Sagde hun roligt på trods af han var ved at komme ned i bunden.
"Top" Lød svaret lige inden en kraftanstrangelse skød gennem den kæmpende og kampen blev pludselig vendt og afsluttet.
Fyren der tabte greb sig til armen, der hang løst ned langs siden et par sekunder inden han igen kunne bevæge den. Han krævede straks en omkamp, men måtte først punge ud.
Ai vendte sig ligeledes mod fyren hun havde væddet med og rakte hånden frem efter pengene, der et øjeblik efter lå i hendes hånd.
Penge var nødvendige hvis man skulle holde sig indendøre i længere tid, og hun havde ikke selv kontanter med, så i stedet havde hun fixet runden mellem de to kæmpende ved hjælp af en lille ninjutsu.

holder sanserne rettet mod en tøs der står og vædder og rent faktisk vinder. Der er noget lummert ved hende. Bestemmer mig for at undersøge hende nærmere, udelukkende fordi jeg er nysgerrig, og hun er overhoved ikke herfra.
Står kort tid efter, ubemærket ved hendes side. "Haij Kan jeg byde dig på en sjat saké?" lød en hilsen efterfuldt af et spørgsmål man sjældent kunne takke nej til. Saké var jo som bekendt stærke sager, og nu hvor han stod og rakte hende koppen med den herlige, duftende væske i.
Det var helt almindelig venlighed, samt ren og skær velkomst høflighed, nu når hun ikke var herfra.

Ai var i fuld gang med at putte pengene ned i en lille taske den hang omkring hendes skulder, da et lille ryk igennem Ais krop da manden pludselig stod ved hendes side. Hun havde slet ikke set ham komme og stod derfor et halv sekundt og betragtede hans fredsommelige ansigt.
"Jo tak" Sagde hun med en tilbageholdt stemme og rettede lænte sig lidt ind over armlægningsbordet, hvor to nye kæmpere var ved at sætte sig til rette.
Hun tog uden besvær imod den lille kop og sendte fyren et roligt smil.
Måske havde hun allerede fundet sit offer? Eller måske havde han fundet hende? Det røde hår passede hvertfald til farvebeskrivelsen, men han bar hverken krøller eller oto Gakure tegn. På den anden side. Enten havde han været heldig eller også havde han evner.
Hun hævede roligt koppen til munden og indsnusede diskret lugten fra gasserne. Øjensynligt var der intet galt med den.
Hun sænkede dog glasset en smule så hun kunne tale.
"Har du selv noget at skåle med?" Spurgte hun roligt samtidig med at kampen startede bag hende.
Havde han ikke selv noget, men tilbød blot hende ville hun formodentlig tøve ekstra med at drikke det. Man vidste aldrig hvad folk serverede for en og denne fyr havde allerede sat hendes sanser på højkant.
Kampen var hurtigt overstået og sejrherren sprang op med armene over hovedet, mens han råbte efter en ny udfordrer. Folk veg dog tilbage fra den voldsomme mand.

"mig..? Naaarh. Jeg drikker af flasken " lød hans svar, mens han med hæved hånd ruskede lidt i flasken der enten var halv tom eller også var den halvt fuld. Det var vidst mest en bedømmelsessag man måtte tage i egen hånd.
Eiji's altid glade smil viste sig gang på gang, med oog uden blottede tænder. Han tog en slurk af sakéen, som han var lettere påvirket af, men kun til den gode side. Eiji var med tiden blevet kendt som usælvvanelig kærlig når han blev fuld. I hvertfald hvis man tænkte på alt det afkom han havde fremskaffet sig med hver deres mor. En ting var sikkert. Han havde ikke planlagt dem alle sammen xD
Men ud over at Eiji blev kærlig når han fik for meget indenbords, så blev han også meget mere overgearet og glad en man var vant til. Dog svækkes en Kikumaru's sanser langt hurtigere af rusen så synet svigtede delvis allerede, og lugtesansen havde næsten slået fra. Men en Kikumaru af så dygtig en grad som Eiji, skulle der mere til at få ned med nakken. Selv som døddrukken, ville man nok ikke kunne fange ham, for hans bevægelser ville stadig være hurtige, og sm fuld, ville de også være yderst utilregnelige. Ikke just noget der er sjovt at kæmpe mod Så de fleste der vidste hvem Eiji var, ville nødigt kaste sig ud i en fight med ham efter en hyggelig gang saké xD

Takayuki var lige ankommet til byen som følge af visse problemer.
Ai var umiddelbart taget afsted alligevel, så Takayuki måtte tage helt hertil for at hente hende.
Siden han var ankommet, så havde han ledt overalt i byen, for til sidst at komme til et sted hvor der var en slags fest i gang. Umiddelbart en nightclub.
Han trådte indenfor bygningen og ganske rigtigt, var der fuldt med folk. Han havde ledt alle andre steder, så hvis Ai var her i byen så måtte det være i denne bygning. Han så sig omkring. Der var folk af alle slags.
Det gik nogle få sekunder uden at han kunne få øje på hans søster for alle de folk og deres larm, så han besluttede sig for at gå omkring og finde Ai. Medmindre hun har alt for travlt, så vil hun nok ikke kunne få øje på Takayuki før han får øje på hende, i tilfælde af at han havde ret om at hun var herinde.

"Jamen så skål da" Sagde Ai og tømte uberørligt den lille kops indhold i et hurtigt drag inden hun smækkede koppen ned i bordet bag hende. En gammel vane.
Den store armwrestler sprang dog straks op da hun gjorde det og greb hende i skulderen.
"Var det en udfordring!?" Lød hans storsmilende spørgsmål, mens han spillede med musklerne.
Ai lagde hurtigt armen op for at afvise og prøvede at vende sig mod Eiji igen, men fyren tog ikke et nej for et nej.
"Bare rolig! Jeg tager ikke penge fra en kvinde! dobbelt op hvis du vinder!"
Sikker på sin sejr satte han sig på stolen og satte armen på bordet.
Ai gav et kort suk. ikke hendes type, men hun måtte hellere lige sætte ham på plads.
"Øjeblik" Sagde hun til Eiji før hun nærmest gled ned på stolen overfor manden.
"Hvad får jeg hvis jeg vinder?" Spurgte Ai roligt og manden hev straks en stor pung frem.
"Hele moliviten, men hvis jeg vinder er du min resten af aftenen. No backing out!" Fuld og selvsikker var han, men Ai lod sig ikke røre. Hun kunne ikke tabe, lige meget hvor stærk manden vidste hun at hun vandt, hvilket kunne ses i hendes overlegne ansigtsudtryk.
"Okay" Svarede hun roligt og vendte front til ham. "En runde og ingen ekstrakampe."
Hun kastede et hurtigt blik op på Eiji. Der var noget ved ham.
Hænderne blev samlet og grebet virkede fast.
En mand begyndte at tælle ned "3... 2... 1..." Ai kløede sig kort for øjnene. "START!"
Næste bevægelse skete så hurtigt at de fleste knap nåede at se det. Ais fingre skiltes foran hednes øjne og blikket var stift rettet mod mandens skulder, samtidig med hun hamrede hans arm ned i bordet, så han var ved at falde sidelæns af stolen.
Fingrene lukkede sig hurtigt igen og hun slap hans hånd og greb pungen.
Uden et ord rejste hun sig og stilte sig op foran Eiji igen, mens hun ignorerede panikken der spredte sig omkring bordet. Det var et syn ingen havde forventet.
"Jeg giver næste omgang, hvis du er med på at komme væk herfra." Sagde Ai roligt og afslørrede et forførende blik, mens hun lod håret slippe ud af den elegante hestehale.

Eiji skålede lallegladt og overgearet, og alligevel var der sådan en betryggende ro omkring ham. Den ro der kunne få næsten enhver til at stole blindt på hans blide væsen.
Langt de fleste der ikke kendte til Eiji's værrer sider, vidste også at han ikke kunne slå ihjel, og at han helst undgik at sårer nogen under kamp. Dog var det noget helt andet med træning af hans unger. Der var ingen nåde, og var de ikke hurtige nok til at undvige, kunne der nemt sidde en fastboret kunai i brystet på dem.
Når det handlede om hans afkom, havde han ikke de helt store forventninger, hvis de vil trænes, er det efter hans regler, og bliver de skadede, er de ikke dygtige nok til at modtage træning hos Eiji.
Dog var det noget lagt andet med Teams. Eiji's teams klarede sig somregl altid pragtfuldt gennem samtlige prøver og langt de fleste var jounins eller over nu.
Dog var hans elever ikke kun til den gode side, men også nogle stykker var på skyggesiden. Eiji ville ikke forholde sig til den slags overhoved. Han var jo også delvist på skyggesiden... selvom han mente det godt.
Lang snak.

Eiji fuldte roligt med i deres armlægningskamp og fattede hurtigt hvad hun lavede, én enkelt andet i lokalet havde også bemærket det. En yderst dygtig jounin fra dette kvarter. Dette var bestemt hans stamsted og hans territorie, noget eiji havde fuldt respekt for, så længe at han kunne bevare en soveplads på hvert tag og i hvert træ der var at se i byen.
Han slog blikket over på pigen da hun talte igen. "ueeh... er det et tilbud? Nya~?" svarede han, som kun Eiji kunne gøre det, førhen han bevægede sig udendørs, imens han drak resten af sin flaske med saké. Ja det skulle jo helst ikke gå til spilde.

Druk, armlægning og mulige slåskampe. Altid det samme med nattefester.
Takayuki lagde kort efter mærke til, at nogle rejste sig op for at gå væk herfra. Han kunne strakts genkende at den ene var Ai. Men han lod ikke til at genkende den andens ansigt. Men ikke desto mere, så lod de ikke til at bare lidt fjendtlige i hinandens nærvær.
Han gik op til baren og købte en flaske sake. Han havde ikke ret meget Yen på sig, men rigelig til en flaske sake eller to, og mere til. Derefter gik han videre. Mest i nærheden af hvor der var tarmlægninger, da det nok var noget for Ai.
En armlægning var lige blevet færdig han syntes at høre en kvindelig stemme der lød bekendt. En stemme der var lidt for bekendt. I gik i den retning hvor der lige havde været en armlægnings kamp. Han havde ret. Ai var der. "Typisk dig at gå alle steder hen om det så er dag eller nat" sagde han til Ai. Typisk hende at gå alle steder hen, typisk ham at lede efter hende overalt.

Ai stoppede op da hun hørte stemmen bag sig, og lod hurtigt en arm falde på Eijis skulder, så han ikke gik for langt. Han virkede som en hun kunne bruge.
Blikket blev hurtigt rettet mod Takayuki, men det var ikke et blik fyldt med søskendekærlighed der nåede hendes tvillingebror, men en iskold nedstirring der prøvede at sende ham flyvende gennem luften. Han skulle ikke ødelægge hendes jagt!
"Og det er typisk dig at følge mig om det så er nat eller dag" Bed hun ham af og rettede sig op. "Men hvad laver du her?" Hun forventede en god undskyldning for hans påtrængenhed, særligt når hun rent faktisk arbejdede.
Blikket faldt dog på flasken med sake, som ikke lod til at løsne op i hendes blik. Hun var streng, særligt overfor dem hun kendte.

Henne ved armlægningsbordet var taberen kommet op på benene og stirrede fortvivlet efter kvinden der lige havde slået ham omkuld. En smule omtåget prøvede han at finde ud af hvad der var sket ved at spørge de omkringsstående, samtidig med han prøvede at undskylde sit nederlag med han ikke kunne gå all-out mod et kvindemenneske.

kimi havde fulgt med ind da Taka skulle finde Ai og så dem stå sammen allerede. Selvom han var taget afsted før hende var hun alligevel dukket op meget kort efter ham.
"Jamen god aften Ai-san,sikke en overaskelse at møde dig her.. Hvem er din charmerende ven dog?"
Hun smilte til Eiji og var glad for hun ikke var i fuld Kage uniform men havde sit normale mission tøj på (siggy)med sværdene hængene ved hendes sider. Dette gav hende mindst nogle minutter inden hun blev genkendt og det var fint nok da dem der genkendte hende ikke nødvendigt vis flippede voldsomt over hendes tilstedeværelse.