[åben] Bræk på væggen

Morgenen var begyndt at lysne, men morgengryet var stadig langt væk. Gaderen var næsten øde, med undtagelse af et par enkelte morgen-ninjaer der var på vej over tagene.. og så Revy, der endnu ikke havde fundet hjem. Hun var blevet smidt ud fra baren da de lukkede ved 3-tiden. Derfra havde hun crashet en privat fest, og drukket tæt til hun var kommet i slagsmål med 3 andre og havde forladt festen med et par flasker under armen. Derfra var det bare gået derud af, slingende igennem Konohas gader.
Nu var hun så endt i Hyuuga distriktet. Med den ene hånd på muren til støtte og en flaske i den anden, stod hun og brækkede sig på Hyuuga slægtens fine mur. Hun trak vejret i hæse hvæs, inden hun afsluttede sin besudling med en spytklat. Hun hævede flasken op til munden, og skyllede efter, inden hun trak en knækket cigarette op af lommen, efterfulgt af en lighter.
Hun tog et ordenlig hiv, hostede, og tog en slurk mere af flasken. Hun kunne mærke Inamon rumstere i sin lomme. Revy sukkede tungt og gjorde et uengageret forsøg på at komme videre, men endte med at stå med ryggen mod væggen. Inamon ville have hende hjem, det viste hun, og han havde ret. Hun burde tage hjem, det viste hun også. Men det der 'ene ben foran det andet' var bare så fandens svært!

En allnighter var i sig selv en vanskelig ting at trække igennem i en ung alder af 14, men ikke nok med det så havde Ra-sensei besluttet sig for at det skulle blive ekstra hårdt ved hjælp af en gang allnighter træning. Hendes krop var smadret og hendes øjne var utrolig små mens hun gik den med den ene tonfa i hånden, fordi hun ikke kunne fokusere nok til at sætte den ordenligt fast på ryggen. Den anden tonfa sad dog på sin plads.
Hun traskede hen langs Hyuuga kvarterets mur og ænsede først ikke den rygende person, der stod lidt længere fremme, det var først da lugten af røg, sprut og bræk ramte hendes næsebor at hun automatisk stoppede og og lagde en hånd for hendes røde næse.
"ewh" Kom det fra hende inden hun nåede at overveje hvad hun egentlig sagde. Blikket faldt på kvinden der stod et par meter foran hende.
"ewh..." Kom det atter da hun så brækken, der strakte sig op af den ellers så stolte mur. "Det vil Ra-sensei nok ikke synes om." mumlede hun af sig selv uden at tage den store notis af Revy.

Revy ænsede ikke at der var andre. Hvertfald ikke til at begynde med. Ikke til efter det andet 'ewh', og den efterfølgende kommentar. Revy drejede hoved langsomt, næsten zombie agtigt, og gloede i pigens generelle retning med et blik der sejlede rundt.
"Det ville Ra-sensei nok ikke synes om!" gentog hun med en dårlig, temmelig snøvlet imitation, og kluklo af hende.
Hun bukkede sig forover, og et langt øjeblik så det ud som om hun ville falde med hoved først, lige ned i sin bræk-klat, men i sidste øjeblik lænede hun sig tilbage mod muren igen.
Hun tog et hiv, sendte røgen ud igennem næsen og hostede en smule igen, inden hun løftede flasken til den anden mundvig og tog endnu en tår af den mere end halvtomme flaske.

Rin lagde hoved let på skrå og betragtede personen, der tydeligvis var kilden til stanken. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre. Ignorere hende og bare gå forbi? Prøve at hjælpe hende hjem? eller blive fornærmet over hendes toneleje? Hun vidste ærlig talt ikke hvad hun burde gøre. Måske skulle hun hente Ra-sensei? Han boede jo lige i nærheden og han ville sikkert vide hvad der skulle gøre.
Det virkede faktisk som en god ide, men han var sikkert også utrolig træt efter nattræningen, så mon ikke han allerede sov? Det ville være ret uhøfligt at vække ham nu, men på den anden side... Kvinden så ikke for veltilpas ud.

Revy lo videre længe efter joken var død, og stoppede først da hendes latter blev erstattet af en kraftig, usund hosten. Hun tabte cigaretten ud af mundvigen, og vaklede et par skridt frem mod pigen. Pludselig blev hendes hosten afbrudt af en spasme i overkroppen, skarpt efterfulgt af en ordenlig omgang brun-gulgrøn, flydende opkast der bestod af sprut og mavesyre. Denne gang var det dog ikke muren der stod for skud, men pigens sko.

Rin bakkede et par skridt tilbage da den fordrukne kvinde trådte nærmere, men kvinden endte alligevel lige foran hende inden hun knækkede forover.
Rin faldt med et lille skrig bagefter af forskrækkelse samtidig med en klæbrig varm væske trængte gennem hendes kro og klistrede sig til hendes fødder og skinneben.
"EWH!" Røg det uvilkårligt ud af hende mens hun hurtigt krøb væk fra kvinden.
"Så tag dig dog sammen!" Nærmeste råbte hun mens hun sprang op og prøvede at tørre skoene af i muren med et foragtende blik i øjnene.
Hun holdt stadig tonfaen i den ene hånd, men skænkede det ikke rigtig nogen tanke, der var ligesom noget der var vigtigere.

opkastet ville dog ikke lige af, så med et vredt blik vendte hun sig rundt og sprang over muren og løb ind i hyuugakvarteret.
Hun sprang hen foran en af de første døre og bankede voldsomt på, mens hun kaldte ind.
"Ra-sensei! Vågn op!"
Hun måtte have fat i sensei så han kunne få kvinden væk!

Rarusu havde været vågen siden det var morgen i går, og så var der denne allnighter træning, så han trængte til at sove i et par timer. Han var ankommet til Hyuuga distriktet for lidt tid siden, og havde nogle ting at ordne inden han skulle sove.
Han havde lige lagt sig til at sove, da han så hørte at der blev banket på døren. Stemmen var ikke til at tage fejl af. Det var Rin der bankede på, men hvorfor banke på her ved denne tid når de lige have gennemgået en allnighter træning? Ikke desto mere må det være noget alvorligt når det er på dette tidspunkt. Hun bankede endda voldsomt på døren.
Han stod op af sengen, tog hans Hyuuga beklædning på, tog ninja pandebåndet på og gik så hen til døren. De resterende Hyuuga medlemmer sov stadig, eller nogle gjorde. Og siden Rin er hans ansvar, så kan det få følger for ham at hun helt uopfordret befinder sig her og larmer. Hvad end hendes grund til at være her, ved han ikke.
Døren blev åbnet i en rask tempo. "Hvad skyldes så denne.. situation, Rin?" spurgte han med det samme han så Rin.

Revy ænsede knap nok at pigen stak af. Hun tog et par hvæsende åndedræt, en kort pause inden hun ørlede igen. Denne gang kom der dog ikke andet en mavesyre op. Hun stod et øjeblik foroverbøjet og trak vejret i hæse stød. Hun burde lade være. Hun slog sig selv ihjel, langsomt men sikkert. Hun burde lade være, hun burde ikke...
Hun rettede sig en smule op og skyllede endnu engang efter med flasken, efterfulgt at en ekstra slurk. Hun burde ikke, men hun gjorde det alligevel, gang på gang, dag efter dag. Revy vaklede da hun prøvede at tage et skridt. Hende fod endte i den ene bræk-klat, smuttede og sendte hende direkte mod jorden.
Hun faldt, men i sidste øjeblik skete der noget. En hurtig, koordineret bevægelse midt i alt fuldskaben og hun greb sig selv på en hånd, kun få centimeter fra at være landet med hoved i sit eget bræk. Hun sukkede lettet, og fik navigeret sig rundt, så hun kom ned på alle fire uden at lande i sit bræk. "Tæt på.." mumlede hun for sig selv og rodede lidt rundt, indtil hun fandt hvad hun søgte. Hun samlede den stadig ulmende cigarette op, og stak den tilbage i mundvigen. "Hvorfor er der aldrig nogen til at se det, når jeg faktisk gør noget rigtigt.." noget rumsterede i hendes lomme, og hun fik med en del besvær stablet sig på benene "Ja ja, nogen udover dig Inamon..". Med et temmelig usikkert hop forcerede hun sin bræk-sø, og begyndte langsomt at vakle videre, med en hånd på muren som støtte.

Da Ra-sensei endelig dukkede op vidste Rin pludselig ikke længere hvad hun skulle sige. Hun havde faktisk aldrig rigtig tænkt på hvordan hun skulle forklare det til ham.
Der gik derfor et par sekunder, hvor hun lignede en der lige havde set medusa i øjnene, men med et griber hun ud efter hans ærme.
"Kom!" Sagde hun inden hun satte af fra jorden i et forsøg på at trække Ra-sensei med sig hen til muren.
Det krævede ikke mere end 3 spring at nå muren, som hun landede ganske roligt på.
"Hende!" Var alt Rin kunne sige.
Hun vidste ikke helt hvad hun forventede. Måske at Ra-sensei tog sig af hende til hun var ædru, måske han gav hende en opsang eller endnu bedre. Smed hende over muren. (Bare fordi det ville se fedt ud)

Han blev lidt forundret, da hun tog fat i hans ærme uden først at sige hvad der er galt. Ikke desto mer så måtte det være noget udenfor muren, da de var på vej MOD muren. Han tog et enkelt høj for at komme op mod muren.
"Hende!"
det var det eneste Rin sagde. Det tog dog ikke Rarusu lang tid, før han fandt ud af svaret.. eller rettere så og snuede sig til svaret. Er kvinden døddrukken? Man kunne lufte røg og sprut, og en del opkast. Han brød sig ikke om stanken. Det var afskyeligt.
"Okay så" sagde Rarusu.
Han hoppede ned ad muren, to meter væk fra kvinden. Han prøvede så godt som muligt at se hende an, og det kunne tydeligt ses at hun har det megadårligt.
"Må jeg have lov og spørge om nogle få ting? såsom hvem de er og hvorfor de er her i den tilstand?" spurgte han. Han spurgte så køligt som muligt, men med en anelse hævet stemme da hun har svinet Hyuuga klanens mure til. Klanen var jo kendt for at være nogle snobbede folk med ære og sådan noget, og at sidegrenen skal beskytte hovedfamilien med deres liv. Så de ville også gerne, at der blev holdt rent overalt i klanens område såvel som deres mur.

Revy nåde ikke ret langt inden pigen nåde tilbage, men fortsatte et par vaklende skridt, selv efter hun var blevet råbt an. Derefter gik der endnu et par sekunder inden hun fik vendt sig om, og hendes sejlende blik fangede pigen på muren. "Nåh, er det nu dig igen?!" sagde hun snøvlet, og så ikke ud til at have opdaget Hyuugaen endnu. Hvis hun havde, var hun hvert fald rigtig god til at ignorere ham. "Sku du lig' hjem og sladre til moar?" spurgte hun og klukkede lidt af grin. Hun tog et dybt hiv fra cigaretten, og holdt røgen inde et øjeblik mens hun skådede cigaretten mod muren. Røgen begyndte dog hurtigt at finde vej ud, sammen med en række små, overfladiske host. De intensiverede dog hurtigt, og snart lød det som om hun var ved at hoste sine lunger op. Hun hostede som en gammel kone der havde røget hele livet, og havde hun ikke været for stiv til at holde sig for munden, ville man måske have overset de mørkerøde klatter det engang imellem kom med op.

De ti sekunders tid Revy stod og hostede føltes som en evighed, men da hun endelig var færdig, fandt hendes blik op til pigen igen. "Ej altså du må sku undskylde det med dine sko" sagde hun hæst og hev endnu en ny cigarette op fra lommen "Har du ild?" spurgte hun og stak den i mundvigen.

Nu hvor Ra-sensei var ankommet håbede hun inderligt på at han vidste hvad der skulle gøres, men kvinden så ikke rigtig ud til at reagere det mindste på hans ankomst.
Hovedet blev lagt let på skrå, mens hun betragtede kvinden foran dem, hun sagde ikke noget og prøvede egentlig bare at finde ud af om hun havde lyst til at slå hende for de irriterende kommentarer, eller kramme hende som var hun en hjemløs hun der snerrede (ville ikke råde folk til dette).

Hendes pludselige hosteanfald fik Rin til at bevæge sig i et ryk. Hun satte voldsomt af fra jorden og sprang hen, for at støtte kvinden. Dog stilte hun sig ved siden af hende, for at undgå endnu en salve mavesyre så sine sko.
"Er du okay?" Spurgte Rin med en bekymret stemme. Hun havde besluttet sig, hvordan kunne man være sur på sådan et ynkeligt menneske (no offense XD)

(0MG OFFENSE XD jk)

Kvinden lod ikke til at svare. Nok fordi hun er for fuld, eller fordi hun ikke gider at høre efter og svare. Uanset hvad, så var Rarusu nødt til at få svar på hans spørgsmål.
"Jeg spørger igen. Hvem er de og hvorfor er de her i den tilstand?" spurgte han. Kvindens tilstand var eller kan være kritisk, når det lod til at hun har hostet en masse bræk og noget mavesyre op, samt at hun nok også har drukket og røget en hel del.
Han vidste at han blev nødt til at følge hende til hospitalet og få hende til en undersøgelse, hvilket var grunden til hans følgende ord "det ser ikke for godt ud for dig, så jeg bliver nok nødt til at følge dig til hospitalet for en sikkerheds skyld"
Også selvom kvinden vil det eller ej. I den tilstand kan hun, hvis voldelig, være til fare for de andre indbyggere i landsbyen. Det er trods alt hans pligt at beskytte byen og dets indbyggere, samt at hjælpe andre hvis de har brug for det.

Revy skubbede pigen lidt væk da hun forsøgte at støtte hende. "Jeg har det FINT!" sagde hun med forbløffende overbevisning, taget hendes tilstand i betragtning. Hun ville i hvert fald have kunne overbevise sig selv, og andre med samme promille, alt udover det var dog temmelig tvivlsomt.
Da pigens Moar nævnte hospitalet, faldt Revys opmærksomhed dog på ham. "Jeg skal hvert fald ik' på hospitalet Bror Lort, og jeg er HVERT FALD ik' fuld!" sagde hun snøvlet, og løftede en pegefinger af ham. Der gik et øjeblik hvor Revy bare stod go svajede ustabilt, inden hun fortsatte "Jeg er her, fordi jeg flygtede, fra luftpiraterne!". Den drillende tone der før havde været i hendes stemme var forsvundet, og hun lød seriøs. "De har jagtet mig HELE natten lang.. Det er kun LIGE lykkedes mig at slippe fra dem!"

Kvinden var ret stædig. I så fald måtte Rarusu sætte hårdt mod hårdt eller følge hendes 'spilleregler'. Det mest fornuftige ville være at følge disse 'spilleregler' for at undgå problemer med hende så vidt som det er muligt.
"Hvad med at jeg så alligevel tager dig med til hospitalet? Der kan luftpiraterne ikke finde dig, og du vil være i ly og varme for denne kolde morgen. For hvis luftpiraterne fandt dig igen, så kunne du risikere at komme alvorligt til skade. Så det er derfor jeg gerne vil tage dig med hen til hospitalet" sagde han beroligende. Han håbede i hvert fald på at det ville virke, for kvinden var ret stædig.. og fuld, og kan muligvis være til fare for hendes omgivelser. Hendes egen helbred ville også være til fare, siden hun havde drukket nok til at kaste en hel masse op.

Rin vidste ikke om hun skulle grine eller græde, det der virkede simpelthen for bizart til virkelig at forekomme. Ikke nok med at kvinden fandt på en fuldstændig latterlig undskyldning, men Ra-sensei spillede sågar med på det. Det virkede altså for mærkeligt... og komisk. Et svagt smil blev trukket an henover den unge kunoichis læbers før et mildt fnis undslap hende.
"Hvad med vi bare får hende hjem Ra-sensei? Det burde vel være fint, ikk?"
Rin sendte et uskyldigt smil til sin træner og håbede at han ville finde en måde at komme let gennem det her problem. Personligt var hun selv begyndt at finde hoved og hale på det hele, også selv om hendes fødder stadig lugtede langt væk af bræk, men det var der jo ikke det store at gøre ved, hvertfald ikke før hun nåede hjem og fik smidt sig i badet.