intet sted at være

Misa havde stik mod sin normale vane holdt sig mellem en masse højdedrag i godt og vel en måneds tid nu. så det gjorde jo ikke meget at hun nok måtte tage afsted snart selvom hun nu godt kunne lide stedet her for det udseende og praktiske forhold for hende da hun nu kendte området relativt godt men det øgede risikoen at blive der så længe. hvis hun mødte en der jagtede Ronin var hun jo vitterligt på spanden, tøjet bestod af en hvid tank top nogle grå jeans og et par slidte sko der dog tillod relativt godt fodfæste på en del overflader

Kimi havde med vilje valgt at slæbe bæstet gennem disse højdedrag. Egentligt havde at gå uden om dem været nemmere, men på denne måde ville Roninen ikke slippe væk uden en masse skrammer.
"Hvordan blev du overhovedet kage?!"
Kom det vredt fra roninen der var snublet endnu engang og nu bare blev slæbt hen over højdedragende.
"Hold din bøtte lukket!"
Et vredt blik fra Kimikou frøs manden midt i en ny fornærmelse og han vidste instinktivt at hun næste gang lod sværdet svare på hans fornærmelse, mest fordi hendes ene hånd gled ned til det ene af dem i hendes bælte om livet. Hun stoppede idet hun mærkede nogen i nærheden.

Misa hørte nogen snakke et stykke væk. kun lige akkurat, selvom hun vidste det ville være det samme som at underskrive sin dødsdom hvis det viste sig at være de ninjaer som jagtede hende. hun vidste hun burde være skredet herfra for længe siden *jeg sådan en fucking idiot!* fløj igennem hendes hovede som hun ikke kunne lade være med at liste sig nærmere på grund af sin nysgerrighed og visheden om at hun ville være på røven lige så snart hun blev opdaget hvis vedkommende besluttede sig for at angribe da det lod til at der var mere end bare en person. en havde ikke været særlig slem at stikke af fra men to ville blive et problem

kimi bandt manden fast til en klippe inden hun afslappet tog et par hop og endte lige foran vedkommende, en pige, hvidt hår ikke synderligt gammel, ung kvinde.
"hmmm"
Hun genkendte hende som Ronin i Kirigakure. Speciel blodline.
"har du rendt efter mig, eller er det blodt tilfældigt?"
Hun smilte ikke, kiggede blot på pigen neutralt, hun vidste jo ikke hvor hun havde hende endnu.
Hun smed et enkelt blik ned på den anden Ronin og overvejede om hun skulle tage denne her med også.. men så igen, dusøren måtte hun betale til sig selv hvilket var åndsvagt..

Misa var overrasket over at hun lige pludselig havde en kvinde overfor sig so spurgte hende om det var med vilje eller rent tilfældigt at hun var her og dertil svarede Misa overrasket "e-et tilfælde" mens hun var tydeligt nervøs for om hun i det hele taget ville kunne flygte uden at forsøge at skade kvinden hvis det overhovedet kunne lade sig gøre men hun ville ihvertfald stikke halen mellem benene hvis det trak op til ballade for Kirigakure var jo efter hende

kimi tillod sig at smile lidt.
"Du ser så træt ud.. hvor længe har du været på farten?"
spurgte hun konverserende nu da hun havde fået konstateret at kvinden ikke ville på den forkerte side af hende. Hun gjorde tegn til hende om at gå med og gik tilbage til den mand hun havde bundet fast til en klippe, hvor hun bandt rebet om stenen op og begyndte at gå med fyren på slæb.

Misa blev mere rolig da det ikke lod til at hun ville blive angrebet men fulgte nu nysgerrigt efter kvinden der havde talt til hende uden at være fjendtlig selvom det jo var virkelig dumt men svarede ærligt "omkring tre år..." og det havde kun været rent held hun havde overlevet så længe. hun så den anden ronin der var taget til fange og undrede sig over om det her mon var et listigt trick for at få hende til at komme med i ro og mag

"det er ret længe på farten"
konstaterede Kimi og slæbte af med ANBU'en der ikke længere havde nogen maske.
"Seeee, du er efterlyst af Kiri er du ikke?"
hun kiggede hen på pigen.
"Ikke at jeg har tænkt mig at nakke dig elelr noget, det er Kiri's sag ikke min, er selv på vej til Iwa, men kunne være du gerne ville have et sted at være lidt inden du kommer på farten igen.?"
Hun hev lidt hårdt i fyrens reb og han vældtede bandene og svovlende.
"Det er hvad du får for at stjæle for næsen af mig!"
Manden bandede.
"Det er fandme nyt, en kage der hjælper en flygtning! hold da op!"
Kimi rystede på hovedet.
"anyway, du kan komme med eller blive her, op til dig.. skal hjem og smide ham her i brummen og lidt selvskab er ikke af vejen!"
Hun smilte venligt over skulderen og forstatte med at slæbe manden efter sig.

Misa var virkelig forundret over at der var en som ikke ville slæbe hende lige lukt til Kiri hvis da ikke dræbe hende for så vidt hun huskede var hun bestemt ønsket død. undrende svarede hun dog ærligt "jo, og ja mangler virkelig et sted hvor jeg faktisk kan slappe af så det ville være meget rart" i det hun begyndte at følge efter kvinden og manden der ikke blev behandlet særligt pænt til hvilket hun sagde "men hvorfor tilbyde mig hjælp? ville det ikke bare være nemmere at gøre som min eftersøgning krævede og slæbe mit lig med tilbage til Kirigakure?" for det eneste problem var i hendes øjne om kvinden mon bare var doven men mandens ord om at hun var kage gjorde Misa urolig for hvor vidt hun ville kunne stikke af hvis det var

Kimi nynnede muntert mens hun slæbte fyren afsted.
"nneh, det hjælper ikek at brokke sig! havde du ikke galpet op og genkendt mig havde Oto-ninen ikke opdaget noget og jeg havde ikke fået problemet med at slæbe dig afsted! så klap du bare i, på denne måde beholder du dit usle liv"
hun kiggede ned på fyren der var snublet igen inden blikket faldt på Misa hvor et smil bredte sig til en venlig udstråling.
"Hvorfor skulle jeg hjælpe dem? jeg har rigligt at se til og du ser altså ikke så farlig ud, bevares, du er sikkert farlig, men kan ikke se endnu en pæn pige komme på tværs af det hele"
Hun smilte stadigt da hun så frem af igen.
"desuden har du en fantastisk god røv og en pæn figur"

Misa smilede bare da manden blev sat på plads men rødmede så kraftigt ved kvindens ord og sagde "tak, og i lige måde" som hun gik op ved siden af hende, mon hendes held var ved at vende nu. hun havde ihvertfald ikke fået et sådan kompliment før så hun var rigtig glad for det for hun var blevet kaldet et misfoster en del gennem livet i Kiri jo og det var også en af grunden til at hun var skredet derfra

Kimi smilede stort ved at komplimentet blev smidt tilbage til hende og kiggede ned mod hende.
"Har du til et sted at være eller vil du låne en seng hos mig? hvis det er for akward kan du sove hos min familie, vi har altid plads til en til i det gamle familie hus."
Hun fortsatte med at slæbe manden efter sig der endeligt havde holdt op med at brokke sig og bare luntede snublende afsted bag dem, men han fulgte med i samtalen og kom med en kommentar.
"sandt sandt, i har nogle gode røve.. men heres forlygter er ikke værst heller. OOMF!"
Kimi havde givet ham en i skridtet med en bevægelse der var usylig for øjet, men følgerne var at hun nu stod med hælen banket ind i hans skridt og han havde tåre løbende ned at sine kinder og en sjov lys stemme.
"Du har ingen udtalelses ret her!"

Misa smilede skævt ved tilbudet men blev afbrudt af manden der gav en spøjs lyd og kiggede på ham kun for at smile stort som hun sagde "en seng hos dig lyder temmelig rart" mens hun gik videre efter den venlige velgøre. stemningen var helt rar på trods af fangens kommentar som selv havde pisset Misa af dog havde hun ikke nået at gøre noget som helst inden han allerede var blevet straffet

"det får jeg ofte af vide, men det er også det sikreste, jeg tvivler på at der er ret mange der ville kunne genkende dig, alligevel kan der være nogen."
Hun smilte til Misa og kiggede over bakkerne.
"oh, hvor er mine mannere?.. Navnet er Hotaru Kimikou"
Hun smilte da Iwa kom til syne i horisonten.

Misa smilede venligt til Kimi da hun præsenterede sig og sagde "vil være rart med selvskab der vil snakke istedet for at slå mig ihjel til en afveksling" med et svagt grin selvom hun vidste det nok var en af de lammeste jokes man kunne fyre af men det var nu også sandt nok for hende. da hun så byen i horisonten blev hun dog usikker eftersom det altid havde endt galt når hun var ved dem og søgte omgående helt ind ved siden af Kimikou. dårlige minder var fremme allerede men hun håbede på at det kunne blive lagt bag hende så hun i det mindste ikke følte at alt og alle i en by var fjendtlige