The calling

I ly af natten var Keiran trængt ind i Ame Gakure og begav sig nu frem over de regnvåde sten. Regnen stod som altid i stride strømme ned fra himlen, men det gjorde intet. For øjnene bar han de røde solbriller og for munden var gasmasken placeret. Hans tøj var sort og tykt, så han blev skærmet af for regnen.
Det var ikke uden grund at han bevægede sig ind i en fremmed shinobi by. Der var sket en del den sidste tid og af en eller anden grund ledte det ham her.

Efter at have fået sit genin hold havde han gjort hvad han kunne for at klargøre dem på verden udenfor, særligt Kutachi havde han oplært i Oto Gakures særlige teknikker. Han havde lært ham at lokalisere fjender ved hjælp af lyd og forsøgt at klargøre ham til missionerne, men det var åbenbart ikke godt nok.
Deres først mission udenfor byen, c-rang, skulle de føre en handelsrejsende til en nærliggende by for at lade ham gøre forretning, men på turen tilbage gik det galt. En gruppe af ANBU fra Konoha Gakure angreb for at få Keiran udslettet. Keiran kæmpede imod og prøvede at sende sine elever tilbage, men nyttesløst. Kutachi nægtede at flygte og Yukiko forlod ikke stedet alene. Dette udnyttede angriberne, der straks gik efter Yukiko, den øjensynligt svageste af dem, men sprang imellem.
Keiran havde været for optaget af kampen til at hjælpe og først da han havde sendt angriberne på retreate opdagede han til sin gru udfaldet. Kutachi var død. Men inden de fik lov at sørge over tabet dukkede en ny skikkelse op, et grøn væsen der lignede en sammenblanding af et menneske og en plante, samt en krop som ying og yang. Denne fyr havde givet Keiran besked på at tage til Ame Gakure, hvor en mand ville finde ham og give ham de svar han ledte efter.
Keiran havde dog først sørget for Yukiko vendte tilbage og Kutachis begravelse gik som den burde før han var rejst afsted. Og nu var han her, i Ame gakure uden den mindste viden om hvor han skulle gå hen

Zetsu var fulgt lidt efter Keiran, men på afstand, så Pein vidste godt at Keiran var kommet til Amegakure da Zetsu fortalte ham det. Kroppen som var udenfor det store tårn og ventede, var Deva kroppen. Faktisk ventede han på den store plads, som plejer at være det eneste sted hvor man ser Pein om dagen. "Og der var ingen der fulgte efter jer?......... godt" sagde han til Zetsu, og Zetsu forsvandt sekundet efter.

Nu var han inde i byen, hvad skulle han så gøre nu? Vente på han blev opsøgt? Muligvis, men risikoen for at blive fundet af de forkerte eksisterede. Det kunne være en fælde, han kunne være blevet lokket til Ame Gakure for at sikre der ikke kom hjælp til når de angreb ham.
Han var paranoid, men ikke mere end enhver ninja burde være, for meget sikkerhedsfølelse ville gøre dig slap og du vil falde i et utal af fælder før du overhovedet indser din egen fejl. For meget paranoia for dig dog lgieledes til at se de egentlige fare, så Keiran prøvede at holde tankerne på det knivskarpe centrum, hvor sikkerhed og fare lå i fine linier. Harmonie, som man kaldte det.

Keiran trådte ud af skyggen han havde bevæget sig i og kastede et roligt blik på omgivelserne. Han så ingen chakra i luften, så stedet virkede mennesketomt.

Pein ventede og ventede, men blev lidt utålmodig. Han er lidt sent på den tænkte han. Han rakte hans hænder op mod himlen og det begyndte at regne. Pein kunne strakts mærke en fremmed Chakra i området, men lod regnen fortsætte. Den fremmede, Keiran, var ikke langt herfra. Han kunne mærke at den fremmede person gik i den rigtige retning, i retning mod ham. Men dog var det lidt langsomt, så Pein begyndte selv at hoppe i retning mod denne Keiran i rask tempo. Han bevægede sig i de mørke skygger, dog selvom der ikke var ret meget lys da det regnede og når det regnede var der også mørke skyer.

Et sug gik gennem Keirans krop da det gik op for ham at der sivede chakra op fra regnen. minimalt, men det var der.
Han kastede straks blikket rundt og spring ind i nærmeste læ. Han kendte ikke effekten, den kunne være sløvende for at bedøve ham og efterlade ham forsvarsløs.
Okay måske var han mere paranoid end nødvendigt, men andet ville være mærkeligt efter hans kohai var blevet dræbt og en mystisk fyr havde bedt ham træde hertil, et ukendt sted, for at møde en ukendt person.
Hans chakra skød hurtigt ud gennem kroppen, mens han prøvede at finde et spor af chakra. tentoumes fordel frem for sharingan og byuakugaan var at den kunne spore udøveren blot ved at se teknikken. Regnen i sig selv gjorde det dog umuligt at finde et spor, samt at teknikkens rækkevide var ekstrem. Han kunne ikke spore ham på den måde. Altså måtte han vente.

Pein kunne mærke hvordan Chakraen flyttede position ret hurtigt, og antog at personen ville søge ly eller troede at regnen var farlig på en eller anden måde. Ikke desto mere, så kunne Pein godt finde frem til ham. Der gik kun kort tid, inden der var under ti meter mellem ham og Keiran, og Pein var ovenover. Han hoppede ned mod landjorden, landede på begge fødder med ryggen til Keiran. Han rejste sig op og stod stille i et sekund, og vendte sig så om. Han så nøje på Keiran, nøje på hans udstyr, og spurgte så "det må så være dig der hedder Keiran, har jeg ret?"

Keiran hørte Pein inden han viste sig og kastede et hurtigt blik på hans ryg. Tøjet var det samme som mister green-guy, så det måtte være den kontakt der var tale om.
"Korrekt, og så er du den gamle vismand?" Spurgte Keiran i et testende tonefald. Det var tydeligt han ville tjekke grænserne med det samme, vide hvor langt han kunne gå før konsekvenserne satte ind.
hans chakra lagde stadig i fingerspidserne, klar til at springe frem hvis personen ikke var venligsindet.
Gennem det røde glas mødte Keiran hans blik og hævede øjeblikkeligt et øjenbryn. En voldsom chakra var fokuseret i fyrens blik, men ikke nok med det, så strakte 6 små tråde sig gennem luften og videre til andre steder. Noget Keiran aldrig havde set før. Ved nærmere eftersyn kunne han se at de utallige piercinger ligeledes bandt chakra sammen med øjnene.
Det sivede Keiran koldt ned ad ryggen. En kraftig doujutsu, ingen tvivl om det.

Peins ansigts udtryk ændrede sig lidt, ikke til et glad ansigt men mere til det modsatte, og sagde "gør nar af gud og du vil fortryde det... for jeg er gud. Alle i denne by ser mig som gud, jeg ser mig selv som gud. Gør nar af mig offentligt og du vil fortryde det" dog med en rolig stemme. "Jeg har hørt om dig og om dine talenter. Jeg sendte Zetsu afsted for at fortælle dig, at du skulle hertil. Ved du hvorfor?" spurgte han om.

Okay så fyren led af storhedsvanvid. Det var set før, men denne fyr havde åbenbart fået en hel by indlemret i det.
Keiran sagde ham dog ikke imod, chakraen afslørrede det ville være et yderst dumt træk.
"Den anden, Zetsu som du kalder ham, fortalte at du ville kunne indvi mig i det bedre end han selv, så indtil videre har jeg intet hørt." Svarede Keiran ham roligt og trak langsomt sin chakra tilbage. Fyren ville snakke, så det skulle der da være mulighed for, blev det nødvendigt ville det ikke tage mange splitsekunder at sende chakraen frem igen.

Godt. Drengen lod til at stole nok på ham til ikke at angribe, men til at høre hvad han har at sige. "Godt. Det er simpelt.... jeg vil have dig med i min gruppe, Akatsuki" sagde han og afventede nu Keiran's svar. Han forventede lidt også at Keiran vil afslå, da en håndfuld af tidligere og nuværende afslog, men kom alligevel ind i gruppen fordi de blev besejret.

Keiran hævede et øjenbryn. Slutte sig til en gruppe der vandrede omkring i sorte jakker med røde skyer? Tvivlsomt, selv om farver var de samme han selv brugte
"Og hvorfor skulle jeg gøre det?" Spurgte Keiran afventende. Han ville ikke afslå tilbudet før han fik det præsenteret på anstændig vis.
Godt nok virkede fyren stærk, men en gruppe uden et formål var ikke ligefrem noget for ham selv. Han havde bedre ting at spilde sin tid på.
Med blikket prøvede Keiran at følge chakratrådene uden at bevæge hovedet. Han var formodentlig en af de eneste i verden, der ville være istand til at spore dem omkring, men han kunne dog ikke se deres mål. De forsvandt om bag forskellige bygninger. Altså forskellige steder. Muligvis var det energikilder, der styrkede manden foran ham. Det ville forklare hvorfor han var blevet bragt til Ame Gakure i stedet for manden selv havde opsøgt ham. Hvis det var sagen tegnede det på risiko for en kamp.

pein hævede selv et øjenbryn, fordi Keiran stillede spørgsmålstegn ved hans ord. "Fordi du ikke har noget andet valg. Vid dette på forhånd.. enhver der i starten nægtede at komme med i Akatsuki, er alle kommeti nd i Akatsuki fordi de blev udfordret til en kamp.. og de tabte.. derved skulle de slutte sig til gruppen. Har du noget at tilføje?" spurgte han Keiran om. Blev det til, at Keiran afslog, så ville kampen være ret kort. Han stod fortsat stille, helt og aldeles stille. Afventede bare Keirans endelige svar.

Keiran betragtede fyren gennem solbrillerne. Så det var både en trussel og en udfordring der blev skudt i hovedet på ham. Fair nok.
Keiran tog roligt solbrillerne af og afslørrede de matsorte øjne med blodrøde pupiler. Pein var ikke den eneste med seje øjne her.
"Så jeg antager at hvis jeg kan besejre dig, er der ingen problemer?" Spurgte Keiran roligt og fjernede langsomt gasmasken. Fyren brugte formodentlig ikke billige tricks som giftgasser, og det var lettere at trække vejret uden masken på.
"Og det er en mod en?" Forsatte Keirna mens han knappe sin jakke op og lod den falde tungt til jorden bag ham.
"Med fuld styrke?"
Keiran trak roligt de sorte læderhandsker af fingrene og lod dem falde ned ved siden af sin beklædning.
"Eller har jeg misforstået noget."

Keiran var nu klar. Klar til at sende hans modstander et vist sted hen, hvorfra han formodentlig ikke vendte tilbage forløbigt.
Chakraen var allerede spredt gennem hele kroppen, og han ventede kun på Pein godkendte de betingelser Keiran satte op. for betingelser var de. Han nægtede at kæmpe 1 mod 100 i en kamp der skulle ligge ham ind i en fremmed organisation, men på den anden side. Hvis gruppen var stærk var der måske en mulighed for at han kunne få noget ud af det.
han havde dog en betingelse mere, som han ventede med til Pein havde accepteret de forige.

Pein forholdte sig roligt. Sagde ingenting før Keiran var færdig. Så Keiran tror at han kan besejre gud? der var vist noget Keiran ikke helt forstod her, men det havde Pein i sinde at fortælle ham. "Du tror da ikke på at du kan besejre mig? Da jeg var på cirka din alder, fik jeg drevet byens dengang værende leder, Hanzo, væk. Alle i min gruppe er stærke.. og ikke én eneste af dem har tabt en kamp til en der i starten ikke ville være med i Akatsuki. Det har altid være en mod en... og endda ret hurtigt.. nogle kampe varede kun i få sekunder. Udover det, så behøver jeg ikke at bruge fuld styrke for at vinde over dig alene" sagde han. Kampen var i gang og det galte om at slå til først, så Pein rakte hurtigt hans venstre hånd ud. Idet han rakte hans hånd ud, begyndte at han trække Keiran hen mod ham, for så at tage fat om halsen på ham og spidde lidt ind i ham med en slags rør med hans anden hånd, for at stoppe Keiran's kontrol over hans egen Chakra. Lykkes det, så har Keiran allerede tabt kampen. Hurtigt, nemt og diskret. Ligesom med alle de andre Akatsuki medlemmers kampe.

I det samme fyren bevægede sin arm reagerede Keiran, han så hvordan chakraen samlede sig og erkendte tydeligt at det var det første angreb i kampen, men han var ikke færdig med at snakke.
Straks sendte han et skarpt blik til Peins skulder for at stoppe enhver tilførsel af energi til armen, hvilket ville få den til at falde slapt ned mod jorden igen.
"Jeg var ikke færdig." Lød det fra Keiran. Teknikken kunne ikke anvendes i rap, så forsøgte Pein igen kunne han ikke forsvare sig på den måde.
"Jeg har en kohai, Yukiko Kurama, som jeg ikke kan lade alene. Om jeg vinder eller taber ønsker jeg at forsætte med at kunne oplære hende." Sagde Keiran roligt mens han klargjorde sig. "Ikke et stort ønske, men accepterer du det kan vi starte kampen for alvor. Og lige en ting til. Jeg taber aldrig mod kun en modstander."

Udenpå forholdte han sig roligt, dog lidt overrasket over hvad der lige skete med hans arm. En ret indtresandt evne Keiran har. "En Kohai? burde ikke være noget problem så længe du ikke involvere hende i for meget i Akatsuki" sagde han. Men hvad der mere gik ham på, var at Keiran undervurderede ham eller overvurderede sig selv. "Så bliver jeg den første, som du taber imod i en-mod-en kamp. Jeg heller, har aldrig tabt en kamp." fortsatte han.

Keiran nikkede. Nu havde han ikke flere spørgsmål så de måtte se at komme igang.
"I så fald vil jeg ikke holde igen." Sagde Keiran og førte begge tommelfingre til munden og bed hul på huden så blodet piblede frem.
"Og du skal blive den første til at opleve yuukai teknikkens styrke"
Med et gik det stærkt. armene krydsede og der blevet malet en linie af blod ned langs hver arm inden hænderne gled sammen i tre hurtige segl.
Teknikken satte i effekt og Keiran formodede at Pein ville være med til at lade forvandlingen ske, så de kunne få en retfærdig kamp på fuld styrke.

Hans ben forsvandt og dannede en flere meter lang hale, hans krop blev strukket ud, så den blev længere og slankere. Skæl afslørrede huden og hjørnetænderne voksede sig flere centimeter lange.

Keiran snoede sig et par gange rundt om sig selv inden han kastede blikket mod Pein.
"Klar?" spurgte han med et hvislende smil.

Pein var ikke særlig glad for Keiran's Yuukai jutsu da han så dets effekt. Kun fordi det mindede ham for meget på Orochimaru, den slange. "Så du vil altså kæmpe som et dyr? Tsh" sagde han. Hånd seal blev hurtigt formet og endte med jord tegnet "Doton: Doryuu Heki" og en kæmpe jordmur blev skabt mellem Keiran og Pein. Pein hoppede langt tilbage, gjorde sig klar til at lave et modtræk. Men formede dog hurtigt nogle hånd seal "Suiton: Suigadan" og ud af regnen blev der skabt nogle vand Projektiler som snore sig så det bliver til nogle bore, og sender dem imod Keiran.

Keiran så jordmuren og startede straks opbygningen af chakra, et forsvarsværk betød ofte at de skulle bruge tid på at klargøre en teknik, og Keiran tvivlede ikke et sekund på at fyren ville være færdig før Keiran nåede frem.
Vandprojektilerne blev hurtigt opdaget og et smil gled henover Keiran læber. perfekt.
Med et par hurtigt bevægelser undveg han den første og satte en flad hånd mod den næste, men i stedet for at blive gennemboret af vandet pumpede han det ind i sin krop og opbyggede straks en voldsom muskelmasse.
Den næste blev opfanget på samme måde og Keirna var nu klar til sit modtræk.
En hurtig række handseals.
"Suikoudan no Jutsu" Lød det fra Keiran inden vandet omkring ham samlede sig og skød direkte mod jordmuren i form af en voldsom haj, for at slå hul i den og forsætte frem mod Pein.
Suiton teknikker havde ikke den store effekt på Keiran, tværtimod styrkede de ham blot.

pein stod der og ventede på enhver slags angreb der end skulle komme. Han vidste allerede noget omkring Keiran, om hans niveau og færdigheder. Han kunne mærke at Keiran blev lidt stærkere, så han stoppede hurtigt regnen. Lige inden vandet ville ramme ham, blev det opløst til bare at være vand, som faldt ned til jorden. Han regnede med at Keiran ville blive overrasket over at se at vandet bare stoppede og faldt ned på jorden. "Du kan aldrig besejre mig. Jeg kan ikke besejres" lød det fra Pein.

Keiran betragtede Pein gennem hullet i væggen og anerkendte tavst hans evner. Et sådan angreb var af stor styrke, særligt når man havde opbygget endnu større krafter gennem vandangrebet fra før.
"Det skal jeg nok bringe på en test" Lød det roligt fra Keiran. De lange fingre gled hurtigt ind i tre små segl, hvorefter Keiran nærmest blev visket ud i luften.

Genjutsu var et punkt Keiran var yderst selvsikker i, det var længe siden folk havde været i stand til at bryde hans genjutsu, men noget sagde ham at denne fyr ikke var helt let.
Med et blev jorden brudt under Peins fødder og et hav af grene skød op efter hans armen og ben, mens himlen over deres hoveder blev kulsort.

Pein opfangede Keiran's handseal og svarede tilbage med det samme, ved at 'fremkalde' hans våben og kaste den lige imod ham. Men da den var i luften, forsvandt den og Keiran med. At hans våben forsvandt på samme tid som Keiran, måtte betyde at Pein var fanget i en Genjutsu.

pein kunne mærke at der skete noget under ham, så at det hele under ham blev brudt, og prøvede at hoppe væk men blev fanget af grenene. Han opdagede at det blev mørkere og kiggede op, sænkende begge hans øjenlåg en smule.

Keiran undveg hurtigt våbnet ved at lade kroppe 'slide' til siden. Han kastede hurtigt et blik tilbage for at tjekke efter chakratilførsel. Det kunne jo være en fælde, men da han intet så trak han på smilebåndet.
Håndtegnene skiftede og teknikken blev stærkere.

Bag pein skød et enormt egetræ op af jorden og Grene trak ham mod det for at binde ham til den voldsomme stamme.
I træets krone gled et utal af slanger omkring og hvæsede højlydt af ofret, men de rørte ham ikke.
Skyerne på himlen forsvandt og afslørrede fuldmånen, men dens hvide skær var væk. I stedet var den blodrød, som Keirans øjne.

Over Peins hovede trak barken sig langsomt tilbage og frem kom først en hånd og derefter Keirans aflange hovede.

Pas på, den fyr er ikke normal
Lød en velkendt stemme i Keirans hovede.
Jeg ved det Ren, men kan jeg ikke tage ham på min egen hjemmebane kan jeg intet gøre.

Keirans fingre rakte ned mod Peins hals, hvor de lange sylespidse negle ville bore sig ind i huden. Så længe Pein da ikke undveg ham.

Keiran fnøs kort af hans kommentar. Hvis det skulle være hans sidste ord, så måtte det da være sådan. Men alligevel var der noget der bekymrede Keiran. Måske var det ikke nok at slå fyren ihjel.
"Det får vi snart at se" Sagde Keiran og slap halsen. I stedet gled mere af kroppen frem og han hang nu ansigt til ansigt med Pein.
"Nogensinde hørt om Hada zou?" Spurgte Keiran. Ikke fordi han forventede et svar, men nærmere som for at lade Pein vide hvad der ventede ham.
Øjeblikket efter ordene var fremsagt skød chakraen frem i Keirans øjne og skød videre ind mod Peins nethinde.
Enhver muskel i kroppen ville øjeblikkeligt spænde sig til det ekstreme og holde sig fast. Kroppen vil hurtigt gå i krampe før den pludselig står ubevægelig tilbage, som en levende statue.

Denne teknik var ingen genjutsu, men var yderts effektiv til at vende folks styrke mod dem selv, for lige meget hvor stærk man var, så er man aldrig stærkere end sig selv. Keiran anvendte den sjældent, men ville også kun bruge den, for at forhindre nogle sjove træk inden han dræbte sin modstander.